Hvalp bider

hvalp hund
Print Friendly, PDF & Email
Hvalp bider
5 (100%) 1 vote

Hvalp bider

 

Du har netop hentet en skøn – men meget energisk – hvalp hjem, men oplever at den bider i arme, hænder, tøj og andet, som den ikke burde bide i. Hvad skal man gøre?

Hvorfor bider hvalpe?

Allerførst, så må man erkende, at hunde fra naturens side stammer fra rovdyr, og det er ganske almindelig adfærd for en hund at bide, snappe, gø, springe på, stjæle fra, jage og lignende. Det ses særligt hos hvalpe i forbindelse med leg med andre hunde og er en vigtig del af hvalpens udvikling. Gennem leg lærer hvalpene bl.a. de vigtige sociale regler i flokken, og når hvalpen så flytter ”flok” (familie), bliver det den nye families opgave at lære hvalpen de sociale regler, som gælder i den nye ”flok”.

 

Hvad gør man når hvalpen bider?

1. Undlad at slå hunden. Hvis man straffer hunden for “let” tror hunden at det er en del af legen og er man for voldsom, bliver hunden utryg og mister tilliden. Forsøg aldrig at tage fat i halsbånd, nakke, at skubbe, puffe eller lignende.

2. Legetøj. Hvalpen har brug for ting, de må bide i. Massive gummiringe, oksehudsben, kalkben, kødben, tennisbolde, bide-reb og lignende er rigtig gode at bide i for hvalpen. Fjern et par kendte ting og byt, fra tid til anden, det gamle legetøj ud med noget “nyt”.

3. Aktivering. Kedsom er roden til alt ondt, og hvalpen finder hurtigt ud af, at et par velanrettede bid i anklerne, får skabt noget aktivitet. Forebyg med aktivering. En træt hvalp er mindre tilbøjelig til at ”tyrannisere” familien. Aktivering hvor hvalpen skal bruge næsen trætter på en naturlig og behagelig måde. Søg efter godbidder, mad og legetøj bør derfor blive en del af hvalpens daglige rutine.

4. Afled opmærksomheden. Når hunden viser interesse for at bide i dig eller noget andet uønsket, henleder du i stedet hundens opmærksomhed på noget, den gerne må bære på og tygge i. Hunden kan ikke bide og have bold i munden på samme tid.

5. Lær hunden om grænser. Udviser hunden en adfærd (f.eks. bid, spring op, o. lignende), som man ikke ønsker, skal man stoppe legen og hunden ignoreres. I praksis vil det sige, at når hunden eks. bider dig i hånden, siger du et højlydt ”Nej!” eller ”Av!”, hvorefter du stopper legen og vender dig bort fra hunden. Din hvalp vil hurtigt fange det ”Ups – disse mennesker er bare så supersensitive. Jeg må vist hellere være meget nænsom, når jeg bider dem”. Hunden vil gerne fortsætte legen med / kontakten til dig, og derfor vil den søge at begrænse bideriet og holde legen på et plan, hvor du gerne vil være med. Det kræver lidt afprøvning fra hundens side.

6. Lær børn at omgås hunden. Mange børn leger vildt nede på gulvet med hvalpen eller hunden – de ruller rundt og jo mere hvalpen gør og knurrer, jo sjovere er det, og på den måde lærer hunden at det er i orden at være lidt voldsom, herunder f.eks. bide i tøj, osv. Derudover kaster mange med bolde, pinde, pibedyr og klude i et så sort omfang, at hvalpen bliver utrolig årvågen overfor al bevægelse, og så en dag løfter et uskyldigt barn en arm og så sidder hunden i armen, fordi den tror bare det er sådan vi gør. Hav altid meget rolige bevægelser, når du er sammen med en hund. Lad børnene gemme hundens foder styk for styk og bagefter synes børn ofte det er sjovt at tjekke efter om hvalpen har fundet dem alle. Gem jer selv og hvalpen skal finde jer. Gem et stykke af hvalpens legetøj og se om hvalpen kan finde det. Leg dyrlæge og undersøg hvalpen overalt, mens du giver guffer.

7. Træning. Der findes mange muligheder for at træne sin hvalp til f.eks. at dække, rulle rundt, osv. Lær hvalpen fra den er en hvalp hvordan det er i orden at opføre sig og hvad der ikke er i orden for den at gøre. Der findes hundetrænere overalt i landet.

 

HELD OG LYKKE MED JERES HVALP!

Kilde: netdyredoktor.dk

 

Se andre vejledninger om hunde

 

Udvalgte bruger annoncer lige nu