Behandling af lopper hos hunde og hvalpe

bernese-mountain-dog-205417_640

 

Behandling af lopper hos hunde og hvalpe

 

Den hyppigste parasit hos hunde og katte i Danmark er loppen. Lopperne angriber vores kæledyr hele året rundt. Det er vigtigt at tage hånd om problemet, inden det bliver et problem. På bare 3 uger ved 21 grader vil 5 lopper nemlig blive til ca. 6000 efterkommere – og så har man et problem!

 

Symptomer

Det mest almindelige tegn på lopper er kløe. Ofte ser man at det kløer på halsen, siden af brystet og ved lyskefolder. Undersøg grundigt hundens pels efter for loppeekskrementer, der ses som små, mørke pletter af indtørret blod. Børst hundens pels grundigt med en loppekam, gerne ned over et stykke vådt hvidt papir eller vat. Falder loppeekskrementerne ned på papiret eller vattet, og det bliver en rødbrun farve, er du sikker på, at din hund har lopper.

Lopper kan overføre bændelorm til hunde og katte. Derfor skal du også tænke på behandling mod bændelorm, hvis dit kæledyr har lopper. Bændelorm ses i afføringen eller de sidder i hårene omkring endetarmen – de ligner risengryn, og de kan bevæge sig.

 

Behandling

Det kan være vanskeligt at behandle et loppeproblem, men der er flere ting som du kan gøre. Det er vigtigt, at du først behandler hunden, så de levende lopper bliver dræbt. Der findes en lang række forskellige midler til behandling af lopper hos hunde. Nogle af dem kan du se her: LOPPEMIDLER TIL HUNDE

 

Når du har behandlet hunden, behandler du hundens omgivelser. De voksne lopper der lever på din hund udgør kun ca. 5 %, og resten af de ca. 95 % befinder sig i omgivelserne i form af æg, larver og pupper. Støvsugning fjerner en del umodne loppestadier, og smitte presset nedbringes derfor.  Vær særlig omhyggelig med at støvsuge alle paneler, sprækker og hjørner. Efter rengøring skal støvsuger posen smides ud eller brændes. Ellers vil støvsugeren blot fungere som en rugekasse, der sender nye lopper ud i omgivelserne. Vask også alle løse tæpper, puder og betræk i maskine hver uge, helst ved mere end 50 °C så lopperne slås ihjel. Overvej at placere dine dyrs sovepladser i områder uden tæpper, som f.eks. trægulve.

 

Er du i tvivl?

Hvis du er i tvivl omkring hvordan du forebygger eller behandler lopper kan du altid tage kontakt til din lokale dyrelæge.

Kilder: netdyredoktor.dk og Hillspet

 

Se andre vejledninger om hunde

Behandling af lopper hos hunde og hvalpe
4.8 (95.56%) 9 votes

Udvalgte bruger annoncer lige nu