gratis hvalpe pakke

Har du hund? Så har vi 5 gode råd til dig.

 

1. Vis hensyn over for andre
Hav altid din hund i snor, når du går tur. Det er aldrig en god ide at lade din hund løbe hen mod fremmede mennesker eller fremmede hunde, før du er sikker på, at de gerne vil hilse på dig og din hund. Nogle mennesker kan måske være bange for hunde og de kan føle sig usikre, hvis de møder en hund på gaden eller i naturen. Det er derfor altid en god ide at holde din hund tæt ind til dig, når du passerer fremmede mennesker, cyklister, løbere eller andre hunde.

2. Lær du hunds sprog at kende
Din hund taler med hele sin krop – med øjne, ører, hoved, hale og kropsholdning. Det er vigtigt at forstå hundens kropssprog. Jo bedre du forstår din hunds signaler, jo nemmere er det for dig at forebyg­ge, at der opstår konflikter og ubehagelige situatio­ner. Husk – alle hunde er forskellige! Læs mere om hundens kropssprog her

3. Vær opmærksom på hundens behov
Det er vigtigt at kende sin hunds behov. Som ejer er det dig der har ansvaret for den. Sørg derfor for at kende og opfylde din hunds behov for kontakt, motion, aktivering og oplevelser. Inddrag evt. venner eller familie hvis du har brug for hjælp. Det er bevist, at mange hunde med adfærdsproblemer er understimuleret i deres hverdag.

4. Træn din hund
For bedre at kunne styre sin hund og forstå den, kan du med fordel anvende træningsmetoder, som er baseret på belønning. Du skal belønne hunden, når den gør noget ønsket – og ignorere eller forhindre det, når den gør noget, som du ikke ønsker at den skal gøre. Det er vigtigt at du ikke taler unødigt hård til din hund eller bruger fysisk afstraffelse – det virker ofte helt modsat. Det er en god ide at træne sin hund hele livet. Det er noget som både ejer og hund får rigtig meget glæde af med hinanden.

5. Overhold regler og påbud
Det er måske det mest kedelige råd, men også et af de vigtigste. Som hundeejer bør du kende de regler og påbud som er forbundet med at eje en hund, f.eks. vedrørende lovpligtig forsikring, brug af snor under luftning og opsamling af afføring. Hundens efterladenskaber er ikke kun til gene for andre – de kan faktisk også være med til at overføre eventuelle smitsomme sygdomme og parasitter til andre hunde.

Se andre vejledninger om hunde




TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER