marsvin

Foder til marsvin

Foder og kost til marsvin

Marsvinet er en gnaver og derfor planteæder. Et marsvins kost skal indeholde et rigt udvalg af frugter, kornsorter og grøntfoder (ukrudt). Der er desværre mange myter om hvad et marsvin kan spise af foder og for at kunne give dit marsvin optimale betingelser for et godt liv, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvilket foder som dit marsvin kan tåle.

 

Altid adgang til frisk vand, hø og tørfoder

Det er meget vigtigt at marsvin altid har mulighed for at komme til frisk vand, hø og tørfoder.

Det er ikke alle marsvin som drikker den samme mængde, men særligt ældre marsvin har risiko for dårlige nyrer og det er derfor vigtigt at de drikker meget vand. Et marsvin skal have rigeligt med C-vitamin, men generelt frarådes det at tilsætte C-vitamin til vandet, da vitaminet i vandet nedbrydes meget hurtigt og bliver uvirksom.

Hø er godt som foder til dit marsvin, fordi hø bidrager til at holde fordøjelsen i orden. Du må dog aldrig fodre med dårligt hø, f.eks. hø der lugter muggent, og husk at fjerne eventuelle tidsler.

Dit marsvin bør altid have fri adgang til tørfoder. Tørfoder kan dog være mange ting. Der er mange forskellige slags tørfoder, men som hovedregel er det en god ide at fodre med en pellet foder som ensartede piller, tilsat C-vitamin. C-vitamin er vigtigt for dit marsvin, da mangel på C-vitamin i nogle tilfælde kan udvikle skørbug, som medfører døden.

Et marsvin har som hovedregel brug for mindst 10 mg C-vitamin i døgnet og 2-3 gange så meget hvis det er drægtig. Marsvin danner ikke selv tilstrækkelig C-vitamin og du kan derfor supplere.

Vi anbefaler Vitaspecial marsvinfoder der kan købes her

Frisk grønt hver dag

Et marsvin bør hver dag have frisk grønt som en fast bestanddel af sit foder. Et marsvin er fra naturens side en planteæder og det er derfor vigtigt for fordøjelsen og dit marsvins sundhed, at du hver eneste dag giver dit marsvin frisk grønt foder – men hvad kan du så fodre dit marsvin med af grønt?

Der findes meget forskelligt grønt, men det er ikke alt sammen som dit marsvin kan tåle eller har godt af, og du bør derfor være meget opmærksom på præcis, hvad du vælger at bruge til dit marsvins foder. Vi har lavet en liste over frisk grønt, du kan bruge som vejledning.

Frisk grønt er godt for dit marsvin, fordi det er rigt på C-vitamin, og som tidligere nævnt, er det vigtigt, at dit marsvin får sit behov for C-vitamin dækket.

Gode kilder til C-vitamin kan være f.eks. alle former for kål, persille, græs, kløver, mælkebøtter og andet ”grøftegrønt” (pas dog på med ikke at plukke langs trafikerede veje på grund af forurening). Hvis du har flere marsvin, kan billige kilder til C-vitamin være f.eks. kålrabi eller hvidkål.

Gulerødder, agurker og salat indeholder ikke meget C-vitamin, men kan gives som supplement og godbidder til den øvrige kost. Det samme er tilfældet med frugter. Der er dog mistanke om, at saften i frugter som følge af et relativt højt syreindhold, kan medvirke til at give dit marsvin læbesvamp.

Her er en vejledende oversigt over grønt foder til dit marsvin. Listen er udarbejdet af Dansk Marsvineklub

marsvin foder kost oversigt liste

marsvin foder kost oversigt liste

marsvin foder kost oversigt liste

Kilde: Dansk Marsvineklub

Se andre vejledninger om marsvin

 




TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER

Vi bruger cookies for at optimere din oplevelse på vores side mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk