hund kat nytår

Sikker nytårsaften for hunde og katte

For mange husdyr kan nytåret være en skræmmende og forvirrende dag, specielt affyringen af fyrværkeri kan give anledning til angst, da det ikke er noget som dyrene er vant til eller forstår.

Man kan dog tage sine forholdsregler og prøve at hjælpe din hund eller kat gennem nytårsdagene. Vi har derfor samlet en række forskellige råd, der med fordel kan anvendes af alle hunde- og katteejere, både hvis din hund eller kat allerede er usikker ved fyrværkeri eller som forbyggende indsats.

 

Gode råd vedr. katte:

1. Op til dagene kan du intensivere aktivering, f.eks. leg og problemløsningsopgaver, så din kat er velaktiveret, både fysisk og psykisk, for en kat med et overskud af energi reagere ofte kraftigere på en skræmmende oplevelse.
2. Beroligende medicin kan i mange tilfælde hjælpe din kat i dagene op til nytåret. Prøv evt. at spørge din dyrlæge. Mange anvender desuden naturlægemidler som et alternativ til medicin. Giv aldrig katte medicin ordineret til mennesker.
3. Hold din kat inde på selve nytårsdag- og aften. For din egen kats skyld. På den måde er din kat i sikkerhed for både fyrværkeri og fulde mennesker. Det er desværre ikke alle, som vil en kat det bedste. Slet ikke nytårsaften.
4. Lad radio eller TV køre. Lyde udenfor dæmpes en smule.
5. Rul gardinerne for, luk vinduer og døre for at dæmpe lydene en smule. Lav evt. en hule så din kat har et trygt sted at søge hen og gemme sig. Det er desuden en god ide at stille mad/vand og kattebakke i nærheden af hulen, så din kat eller behøver bevæge sig alt for langt.
6. Du skal aldrig tvinge din kat til at overvære fyrværkeriet, f.eks. ved at holde katten op for vinduet for at vise den, at det ikke er farligt. Katten forstår det ikke, og det gør blot katten mere usikker.
7. Du kan forsøge at flytte din kats fokus fra fyrværkeriet og larmen med godbidder eller anden lækker mad. Spise- og slikkeadfærd har en beroligende effekt på katten, fordi der dannes beroligende stoffer i katten ved spisning.
8. Kontakt evt. en pension udenfor byen i rolige omgivelser, for at afskærme hunden for fyrværkeriet.

 

Gode råd vedr. hunde:

1. Du kan med fordel motionere hunden tidligt på dagen. En lang tur i skoven eller på stranden vil hjælpe hunden til af slappe af senere på aftenen.
2. Hold altid din hund i snor, når I færdes uden for hjemmet. Din hund kan let blive forskrækket og stikke af, hvis den overraskes af fyrværkeri. Et godt råd er at lufte hunden inden aften, så du ikke behøver at gøre det, mens det værste fyrværkeri står på i timerne før og efter midnat. Hvert år bliver bl.a. hunde alvorligt skadet, fordi de kommer for tæt på fyrværkeri, eller fordi de apporterer raketter eller “fusere”.
3. Beroligende medicin kan i mange tilfælde hjælpe din hund i dagene op til nytåret. Prøv evt. at spørge din dyrlæge. Mange anvender desuden naturlægemidler som et alternativ til medicin. Giv aldrig hunde medicin ordineret til mennesker.
4. Et godt råd er aldrig at straffe eller ynke/trøste din hund, hvis hunden viser utryghed ved fyrværkeri, da hunden derved let får det indtryk, at fyrværkeriet er farligt. Forsøg i stedet at aflede opmærksomheden med leg, træning eller noget andet hunden elsker.
5. Hvis hunden søger gemme, f.eks. under sofa, så lad din hund være i fred. Du skal aldrig tvinge hunden til at overvære fyrværkeriet for at vise, at det ikke er farligt. Hunden forstår det ikke, og det gør blot hunden mere usikker.
6. Lad radio eller TV køre. Lyde udenfor dæmpes en smule.
7. Rul gardinerne for, luk vinduer og døre for at dæmpe lydene en smule.
8. Kontakt evt. en pension udenfor byen i rolige omgivelser, for at afskærme katten fyrværkeriet.
9. Dagen derpå skal du under luftning være opmærksom på f.eks. glasskår på veje, fortove og i græsset. Flasker bruges ofte som raketholdere og smadres efterfølgende. Desuden skal du passe på affald fra afbrændte raketter, der kan ligge overalt, og kan give opkast samt mavepine, hvis de indtages af en nysgerrig hund. Raketpinde splintres let og bør ikke bruges til hundelegetøj.

 

Vi ønsker din familie – både to- og firbenede – en hyggelig nytårsaften!

Kilder: netdyredoktor og virum dyreklinik

 

Se andre vejledninger om hunde

Se andre vejledninger om katte

 




TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER