bil transport transportbur hund kat hvalp killing dyr køre

GUIDE TIL DIN HUND I BILEN – DISSE TING SKAL DU PASSE PÅ

I Danmark findes der som sådan ikke nogen lovgivning, der fortæller, hvordan man skal transportere hunden under kørsel – men der er alligevel en række mere eller mindre uskrevne regler, som de fleste bruger, når de skal have hund eller et andet kæledyr med i bilen. For det kan nemlig være farligt at have hunden med i bilen, hvis ikke man er helt opmærksom på, hvordan man gør det bedst.

Vi har derfor i denne artikel samlet vores bedste tips og tricks samt gode råd til hvordan du på den sikrest mulige måde kan få din bedste ven med ud at køre – men også de ting, som du skal passe ekstra meget på. For gør man det ikke rigtigt, kan man det nemlig udvikle sig til en farlig situation i trafikken, eller du kan risikere at få en bøde.

Transportkasse eller ej?

Den mest oplagte måde at have hunden med i bilen på er naturligvis at have en transportkasse – også kaldet et hundebur – til sin hund, som kan stå i bagagerummet. Hvilken transportkasse, du skal bruge til netop din hund, afhænger både af størrelsen på din hund, men også af størrelse på din bil. Det kræver nemlig en forholdsvist stor bil, hvis man skal have plads til et stort hundebur eller en transportkasse i bagagerummet.

Hvis du har brug for en større bil, hvor der er plads til transportkasse eller hundebur, kan du på bilhandel helt sikkert finde rigtig mange gode bud. En større hund kræver nemlig et forholdsvist stort bur – eller tilmed adgang til hele bagagerummet – hvor en mindre hund kan nøjes med en transportkasse, som fylder væsentligt mindre end et bur. Vær altid opmærksom på, at både hundebur og transportkasse til bilen skal kunne fastgøres på en ordentlig og forsvarlig måde, så der kan ske mindst muligt ved et eventuelt uheld i bilen.

Hunden med på ferie

Skal du have hunden med på en kør selv ferie til udlandet, er der her også nogle ting, som du bør være opmærksom på. Det er nemlig et krav, at din hund har sit helt eget rejsepas – afhængigt af, hvor I skal hen af i verden. Det er nemlig et krav, hvis du vil ud af landet, at du har et EU-selskabsdyrspas til din hund. Du kan få sådan et pas hos din lokale dyrlæge, hvis klinikken har en dansk autorisation til at udstede hundepas. Et pas til din hund gælder i alle EU lande, og kan bruges som en slags identifikation og vaccine bog til din hund, hvis I rejser udenfor EU.

Hundenet eller sikkerhedsgitter i bagagerummet

Hvis du har en stor hund – eller måske bare en stor bil – kan løsningen for dig være at sætte et hundegitter (også kaldet hundenet eller sikkerhedsgitter) op mellem kabinen og bilens bagagerum. Det er dog ikke alle biler, der har mulighed for, eller er store nok til, at få installeret et hundegitter, og mange fravælger også denne løsning, især til længere køreture, fordi det er en løsning, som kun sikrer bilens menneskelige passagerer, netop fordi hunden ikke er spændt fast. Et hundegitter vil kun sikre passagererne ved en kollision.

Må hunden sidde på forsædet i bilen?

Det er herhjemme i Danmark ikke noget krav, at hunde eller andre kæledyr skal være fastspændt under kørslen. Faktisk betragter man kæledyr som “gods”, når de er med i bilen, og derfor gælder paragraf 82 af færdselsloven, som siger, at “personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde, så føreren ikke har fuldt udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet”. Det vil altså sige, at du ikke må køre med for eksempel din hund eller et andet kæledyr på skødet, fordi kæledyret kan forhindre dig i at bruge bilens pedaler på rigtig og sikker vis. Hvis du gør det, kan du risikere at få en bøde for det. Du må til gengæld gerne have din hund eller et andet kæledyr til at sidde på forsædet af bilen, så længe den ikke er til gene for dit udsyn eller eksempelvis gearstangen.

Sikkerhedsseler til hunde

Der er rigtig mange gode måder at fastspænde sin hund på i bilen, og der bliver hele tiden udviklet ting, som kan gøre det endnu mere sikkert at køre bil med sin hund. For eksempel findes der særlige sikkerhedsseler til hunde, som kan spændes omkring hundens krop og fast i spændet som en almindelig sikkerhedssele. Hvis du anskaffer sådan en sikkerhedssele til din hund, anbefales det, at den benyttes på bilens bagsæde for at undgå, at den vil tage skade af airbaggen på passagersædet. Husk også altid at gøre brug af en hundesikkerhedssele – eller andre ting – hvis du vælger at transportere din hund i en transportkasse i bagagerummet. Det er nemlig vigtigt for at undgå skader på hunden ved et eventuelt biluheld eller sammenstød med et andet køretøj.

Kilder: bilhandel.dk

Se andre vejledninger om hunde

Søg i vores annoncer eller opret din egen gratis salgsannonce.

 

 




TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER