Rottweiler hunderace hund hunde hunderacer

10 gode råd til hundeopdragelse

10 gode råd til hundeopdragelse

Hunden er menneskets bedste ven, og en hund er en skøn investering i livet på mange måder. Mange, der anskaffer sig en hund er imidlertid førstegangs hundeejere og ikke forberedte på, hvad det kræver at opdrage en hund. I denne artikel får du 10 gode råd til hundeopdragelse

1. Kærlig og konsekvent opdragelse helt fra begyndelsen

Det kan for for mange være svært at være konsekvent overfor en nuttet hvalp, der virker harmløs for fodenden af sengen. Det er dog væsentligt at sætte grænser for din hvalp med det samme, da din hvalp ellers ikke kommer til at forstå, hvorfor den ikke længere må ligge i sengen, når den er blevet stor.

2. Signaler tydeligt, at du er bossen

Det er vigtigt, at du allerede får etableret helt fra starten, at du er chefen i huset og at det er dig, der bestemmer. Du skal altså kunne formå at sætte dig i respekt for din hund, da hunden gerne vil stole på, at dens leder er stærk og har en god dømmekraft. Når du afgiver kommandoer til din hund, er det bedst at have et tydeligt kropssprog og et roligt men bestemt tonefald.

3. Motiveret læring er vejen frem

Det skal være sjovt at lære og derfor spiller belønninger en kæmpe rolle i opretholdelsen af hundens motivation under opdragelsen. Belønninger kan være ros eller godbidder. Hunde  forstår kun hvilken adfærd, der er ønsket af deres ejere, hvis de bliver belønnet så snart, de gør noget godt. Det samme gør sig naturligvis gældende efter uønsket adfærd, og din hund skal hurtigt forstå, hvis den gør noget forkert.

4. Start stille ud

En hvalp kan ikke koncentrere sig lang tid ad gangen, så store øvelser er ikke velegnet i begyndelsen. Giv i stedet din hund lov til at udforske sine omgivelser, og integrer en mere diskret opdragelsesmodel til at starte med. Giv aldrig efter tiggeri og husk at rose din hvalp, når den ikke gør af ringeklokken.

5. Øv stuerenhed

Du skal hurtigt starte med at øve stuerenhed med din hvalp. I begyndelsen, hvor din hvalp endnu ikke er stueren, skal du gå med din hund hver tredje time. Det er vigtigt at rose hvalpen, når den har besørget, så den ved, at den gør noget rigtigt. Hvis din hund lunter uroligt rundt og snuser til alt i hjemmet, kan det være et tegn på, at den skal på ‘toilet’. Kikser det, skal du hurtigt, men kort og bestemt, blot sige “puh ha” for at forklare din hund, at den gør noget forkert.

6. Sæt grænser ved bid og knurren

Hvalpe opdager verden ved hjælp af deres mund. Det er dog vigtigt tidligt at være konsekvent og sætte grænser for din hund, for eksempelvis ved at kritisere uønsket adfærd som bid. Du skal dog kritisere med måde, for hvalpe ved jo ikke, at mennesker er følsomme overfor bid. Når din hvalp knurrer højlydt eller gør for at få opmærksomhed, afvænnes denne vane bedst ved at ignorere hvalpen.

7. Øv at gå i snor

Voksne hunde, der trækker i snoren på gåtur er meget problematiske, og hvis du ikke lærer din hvalp at gå i snor som lille, så bliver det endnu sværere at lære din store hund det. Start med at placere en godbid på en stor græsplæne. Din hvalp vil formentligt sprinte hen mod godbidden, men hold den tilbage med snoren og lad først hvalpen få fat i godbidden, når den går i dit tempo.

8. Lær din hund at være alene

Du kan først lære din hund at være alene, fra når den er tre måneder gammel. Start med at forlade din hvalp i et par minutter ad gangen, for eksempelvis ved at gå ind i et andet rum. Når din hund ikke viser tegn på uro, så kan du forlade huset. Bliver din hund ved med at klynke, når du er i et andet rum, så prøv at ignorere den. Når den stopper med at være urolig, skal du straks komme tilbage og belønne med en godbid.

9. Gør plads til søvn

Fundamentet for en sund hundeopdragelse er hvile. Det er væsentligt at give sin hund lov til at bearbejde de øvelser og indtryk, som den udsættes for hver dag. Hvis din hund derfor lægger sig ned efter en gåtur, så lad den sove. Det er nemlig væsentligt ikke at overanstrenge din hvalp, og det er slet ikke nødvendigt at aktivere din hvalp hele dagen.

10. Lær din hund at begå sig socialt

Noget af det vigtigste i hundeopdragelsen af en hvalp er, at undgå at den bliver ængstelig senere i livet. Det er derfor vigtigt at din hvalp bliver udsat for forskellige lyder, steder og mennesker, så den hurtigt lærer, at forskellige lyde eller lugte ikke er farlige. Lad din hvalp gå på opdagelse hver dag, både i og udenfor hjemmet. Det er naturligvis vigtigt ikke at overanstrenge din hund, så start med at udsæt din hvalp for et nyt miljø i et par minutter ad gangen.

Kilder: handyhand.dk

Se andre vejledninger om hunde

Søg i vores annoncer eller opret din egen gratis salgsannonce.

 

 

Andre har også læst:

TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER

Vi bruger cookies for at optimere din oplevelse på vores side mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk