Vaccination af heste

heste føl

Vaccination af heste

En hest skal vaccineres for at værne hesten mod en række sygdomme og for at undgå spredning af sygdomme. Heste i Danmark vaccineres rutinemæssigt mod influenzavirus- og herpesvirusinfektioner. Herudover kommer stivkrampe-vaccinationer, der som regel medfølger ved influenza-vaccination.

Er der risiko ved ikke at vaccinere?

Det korte svar er: JA! For en ikke-vaccineret hest er der selvfølgelig en forhøjet risiko for sygdomme, men også for andre heste som omgås den. Hvis sygdomme, f.eks. influenza, smitter en flok af heste med dårligt immunforsvar, kan følgerne blive ganske alvorlige. Cirka halvdelen af heste som ikke modtager en vaccination mod stivkrampe, kan dø af den, såfremt de får stivkrampe. En hest som har modtaget korrekt vaccination har kun lille risiko for stivkrampe og klarer kun sygdommen på grund af vaccinationen.

Hvorfor ofte skal en hest vaccineres?

Der er udformet overordnede anbefalinger i forhold til vaccinering af heste på baggrund af undersøgelser foretaget med forskellige vacciner og hvilket effekt disse har haft på beskyttelse hos hesten. Hestens omgivelser er af betydning i vurdering af hestens risiko for at få sygdomme, eksempelvis spiller følgende forhold en betydelig rolle i forhold til sygdomsrisiko:

  • Hvis en hest befinder sig på stutteri
  • Hvis en hest bruges til bedækning på stutteri
  • Hvis en hest opstaldes i selskab med andre heste
  • Hvis en hest er aktiv i konkurrencer
  • Hvis en hest udsættes for lokale epidemier (eksempelvis virusabort)

For at en hest har mulighed for deltagelse i konkurrencer og løb, er der fra forbundenes side stillet en række krav vedrørende influenza vaccination:

Dansk Rideforbund (rideheste):

En ridehest skal modtage 2 vaccinationer mod influenza med min. 21 og max 92 dages mellemrum.

Derefter skal hesten modtage booster-vaccination, tidligst 5 måneder og senest 6 måneder og 21 dage efter anden basisvaccination i henhold til vaccinens godkendelse. Derefter skal hesten have vaccination årligt og ikke senere end årsdagen for seneste vaccinering.

Når hesten har modtaget de to første basisvaccinationer må den gerne være aktiv på stævner og frem til den modtager booster-vaccinationen. Man skal dog være opmærksom på, at vaccination ikke må være modtaget senere end 7 dage inden hesten kommer til stævnepladsen.

Vaccination skal altid foretages i henhold til vaccinens godkendelse. De årlige vaccinationer skal modtages ikke senere end årsdagen for seneste vaccinering, uanset basisvaccination.

Dansk Galop (galopheste):

En galophest skal have en basisvaccination bestående af to injektioner med min. 21 og max. 92 dages mellemrum. Næste vaccination foretages min. 150 og max. 215 dage senere, hvorefter de vaccineres årligt, med max 365 dages mellemrum. En hest skal være vaccineret mindst 10 dage før løbsstart.

Dansk Travsports Centralforbund (travheste):

Dansk Travsports Centralforbund kræver, at heste modtager en basisvaccination bestående af to vaccinationer med min. 21 og max 92 dages mellemrum. Efter basisvaccination skal hesten havde en vaccination hver 6. måned og indtil 3. leveår, hvorefter hesten skal vaccineres årligt, med max 365 dages mellemrum og mindst 10 dage før en løbsstart.

Vaccination mod stivkrampe

En hest anbefales altid at have modtaget en vaccination mod stivkrampe, ikke mindst fordi nogle forsikringsselskaber kun vil dække tab på grund af stivkrampe, hvis hesten har modtaget vaccination. En hest skal havde modtaget basisvaccinationer (2 vaccinationer med 4-8 ugers mellemrum). Herefter foretages vaccinering efter 6 måneder og revaccination hvert 3. år. Hvis hesten har et dybt, nyt sår skal der revaccineres/boostes med det samme. Ofte bruges en kombinationsvaccine som yder værn mod både influenza og stivkrampe.

Vaccination mod virusabort (herpes)

Virusabort skyldes herpesvirus. Derudover vil der ved herpesvirus være risiko for sygdomme på luftvejene samt lammelsessyndrom. Der gives en vaccination lig den for influenza, først basisvaccination og herefter en revaccination ca. hvert halve år. De drægtige hopper skal have vaccination i 5., 7. og 9. måned af deres drægtighedsperiode. En goldhoppe som omgås en drægtig hoppe, skal have en vaccination på samme vis som en drægtig hoppe, eksempelvis oktober, december og februar.

Bivirkninger ved vaccination

Der er almindeligvis ingen umiddelbar risiko ved selve vaccinationen, og hvert eneste år bliver mange heste vaccineret, mens kun enkelte får en bivirkning. I meget sjældne tilfælde kan en hest får en reaktion for vaccinationen som udvikler sig til anafylaktisk chok(ofte indenfor 10 minutter efter vaccination). Hvis det sker, er det af afgørende betydning dyrelægen kontaktes straks, for at hesten får mulighed for behandling med det samme.

Lette bivirkninger: Den mest almindelige bivirkning på en vaccination er hos enkelte heste, oftest føl bliver trætte og kan udvikle feber på dagen for vaccinationen. Det varer ofte ikke længere end et døgn, før bivirkningerne er forsvundet. Det anbefales af den grund at den vaccinerede hest har fri på dagen for dens vaccination. En bivirkning af vaccinationen kan også være at hesten udvikler en byld på kroppen hvor vaccinationen blev givet.

Hvis hesten viser tegn på bivirkninger efter en vaccination, skal man konsultere sin dyrlæge. Dyrlægen vil vurdere, om der er behov for behandling af hesten, og kan samtidig indberette bivirkningen, så vaccineproducenten gøres opmærksom herpå.

Kontakt din dyrlæge

Vi anbefaler som hovedregel altid at du kontakter din dyrlæge for supplerende information, hvis du er i tvivl om noget.

Kilde: netdyredoktor.dk, horsedoc.dk

 

Se andre vejledninger om heste

 

Vaccination af heste
5 (100%) 2 votes

Udvalgte bruger annoncer lige nu