Sphynx pige søger nyt hjem

4 år gammel sphynx pige søger nyt hjem.

Det er med blødende hjerte, at vi desværre må indse at denne smukke og kærlige pige ikke kan blive boende hos os, da hun ikke kan gå med vores anden kat, og min kæreste snart starter nyt arbejde der betyder vi begge er ude af huset op imod 10 timer om dagen, hvor pigerne ville skulle være låst inde hver for sig for at holde dem adskilt, hvilket vi absolut ikke har i sinde at byde nogle af dem.

Lulu er en 4 år gammel sphynx pige med det kærligste sind – Hun elsker at jagte insekter og legetøj, klatre og at putte med sit menneske under et varmt tæppe i sofaen eller uden dynen i sengen. Med Lulu får du et familiemedlem, en ven samt en ny lille skygge der helst følger efter dig overalt og glad løber dig i møde i døren uanset om du har været væk flere timer pga arbejde eller blot har været ude med skraldet.

Lulu kan være lidt nervøst anlagt, og skal derfor helst ud til et hjem uden små børn, og, efter råd fra en adfærdsspecialist, absolut ikke ud til et hjem med andre dyr. Det tager hende gerne lidt tid at bløde op for nye mennesker, men når hun først er tryg ved dig, så lader hun dig helst heller ikke være i fred.

Lulu har grundet tidlig betændelse i mundhulen fået fjernet en stor del af sine tænder, og lever derfor primært af vådfoder samt almindeligt foder som er opblødt.

Da Lulu ligeledes er kommet til os gennem omplacering er vi desværre ikke i besiddelse af stamtavle.

For den rigtige familie skal Lulu ikke koste noget, da det vigtigste for os er, at hun får et godt hjem, men af samme grund forbeholde vi os retten til at sortere i henvendelser. Skulle du være interesseret skal du være velkommen til at rette henvendelse med et par ord om hvad lige præcis du og dit hjem kan tilbyde den lille prinsesse. Du/i skal også være meget velkommen til at komme forbi og se hende og mærke om i eventuelt kunne være et match.

  • Kat
  • Sjælland
  • 4000
  • Hun
  • Nej
  • Sphynx
  • 1
  • 60738381

6 kommentarer

  • Merve

    Hej,

    Jeg (og min familie), er meget interesseret. Vi har altid haft indendørskatte, og har de sidste måneder ledt efter en ny, da sidate døde af alderdom. Vi er 4 i huset (hhv. 21, 24, 47 og 51 år). Så ingen børn og ingen dyr. Men, ALTID en person hjemme. Herunder specifik min far som er hjemmegående og ham som brænder allermest for kat. Endvidere har vi opsat kammeraer indendør, grundet tidligere katte, således vi har kunne holde øje med katten og dens mad (samt givet ekstranøgle til nabo, som ved tilfælde af ikke at være hjemme i mere end nogle timer, kan kigge forbi og genopfylde mad osv).

    Vi ser os derfor som en mulig kandidat og vil være super glade for, at overtage så stort et omsorg med hjerter der virkelig brænder for katte! Vh 🙂

  • Katerina Kristensen

    Hej, jeg er meget interesseret. Har altid ville have en kat, men siden jeg ikke kan tåle pels har det været svært.

  • Summer

    Hej.
    Er hun steriliseret?

    Hvordan er hendes mave? Tænker afføring, har hun en tendens til dårlig mave/meget blød afhøring? Og hvordan er bakke routine? Benyttes den som den skal?

    Har hun været vant til at være ude?

    Lidt spørgsmål, men relevant for at vide hvordan hun trives, da jeg har erfaret de kan ha lidt sarte maver.

    Jeg selv arbejder på deltid, (så er en del hjemme) har en 140 kvm lejlighed i Korsør, og ingen mulighed for at hun kan komme ud.

    Jeg er bekendt med racen, da jeg før har haft 3 styk af samme race.
    Jeg har 2 børn på henholdsvis 10 og 15 som begge vant til dyr og opvokset med respekten til dem, og er store nok til at respektere dyret på deres primisser.

    Vi har ingen husdyr.

    Mvh.
    Summer.

Skriv et svar til Cecilia Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER

Vi bruger cookies for at optimere din oplevelse på vores side mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk