Kærlig og samarbejdsvillig Staffordshire bull terrier blanding søger nyt hjem

Det er virkelig med sorg i sindet, at vores lille familie har måtte indse, at Eddie ikke kan være hos os mere.

Eddie er ca. halvandet år (marts 2020) og har været hos os fra han var hvalp. Han har ikke stamtavle og et noget større end en normalt staffie. Han er mere rynket og med et underbid, så vi tror det er noget bulldog eller boxer. Derfor er han en dejlig stor basse på 27 kg som stadig tror han vejer 10 kg og helst vil bo i sin ejers inderlomme, hvis han kunne. Han er utrolig social og kærlig og nem at træne og arbejde med.

Han lystrer sit navn (dog kan et frækt egern eller en farlig fugl distrahere en smule, man er vel stadig en unghund), sit, dæk, bliv,
pote, op, ned og lidt andet såsom i kurv og hjem – som betyder ind i sit bur. Han er generelt god med andre hunde efter en kemisk kastrering for et halvt år siden, men kan dog være selektiv i hvem der lige skal dufte bagi. Han er opvokset med små børn og en kat og gået til flere omgange hundetræning. Han kan være alene hjemme uden problemer, dog skal der ikke ligge fristende tyggeting lige for snuden, da han stadig kan synes verden skal smages lidt på. Han er trænet i at elske sit bur, så der går han ofte selv ind og ligger sig om natten, da vi har et bur på soveværelset. Han kører også i bil uden problemer og går fint i sin snor.

Så hvorfor er det lige vi ikke beholder vores dejlige behårede familiemedlem?
Eddie er så utrolig glad for mennesker og især børn, og bliver meget overgearet og til tider stresset når niveauet er for højt. Vi har en datter på 2,5 år (eddies bedste ven, som ofte træner sit og dæk med ham!) og har netop fået vores nummer to. Da han altid vil være tæt på sin bedste ven ender det ofte i hun vælter, da han er så stor og voldsom for de små.

Da han stadig er en unghund der til tider får fjollede idéer, så som at man gerne må hoppe op af gæster eller grave i mors potteplanter i haven, må vi også indse han kræver sin retmæssige opmærksomhed og forsættelse af sin træning, hvilket vi på nuværende tidspunkt ikke kan give ham.

Er du derfor klar til et stor bundt kærlighed som følger dig rundt i huset og som vil elske alt form for træning med dig, og har du ikke små børn (vores nabopige på 13 går tur med ham, så vi snakker små børn) så hører vi gerne fra dig.

Da det vigtigste er, at han kommer et godt sted hen, venter vi på det rigtige match. Hans to bure, kurv, snor/halsbånd og et hav af
hundelegetøj følger selvfølgelig med ham.

Vi er nemmest at fange på mail, så send os endelig lidt info om dig selv, hvis Eddie lyder som din nye bedste ven.

  • Hund
  • Sjælland
  • 3450
  • Han
  • Nej
  • staffordshire bull terrier blanding
  • 12000
  • simonsen.clara@gmail.com

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER

Vi bruger cookies for at optimere din oplevelse på vores side mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk