Salgsannonce dyr

Jenny

Baggrund og info om Jenny:

Den smukke Podengo pige Jenny, blev fundet gående alene ii en lille landsby udenfor Grenada. Hun var meget tynd og afkræftet. En ung pige i landsbyen begyndte at fodre Jenny og bragte hende efter et lille stykke tid til internatet vi samarbejder med i Syd-Spanien, hvor hun nu bor i sikkerhed.

Jenny er en meget blid og underdanig pige, og kræver en familie som har erfaring med forsigtige hunde.

Jenny er god med de andre hunde på internatet, og det vil være en fordel hvis der allerede er en velafbalanceret og rolig hund i hjemmet som Jenny kan støtte sig opad.

Selvom Jenny er en forsigtig pige, er hun meget glad for kontakt med de frivillige på internatet som hun nu har lært at kende. Hun elsker når der er ro og tid til kram og omsorg.

Som dagene går åbner hun mere og mere op, og er begyndt at vise sin skønne legesyge side frem – både overfor de frivillige på internatet, men også overfor de andre hunde. Bliver legen for voldsom, underkaster hun sig meget hurtigt eller trækker sig.

Jenny er glad for godbidder, og er okay til at gå i snor. Dog er det vigtigt at hun har en sele på som sidder korrekt da hun hurtigt kommer ud af halsbåndet!

Jenny søger et godt og trygt hjem, hvor hun kan udvikle sig endnu mere og opleve hvordan det er at være en højt elsket familie hund. Det er et krav at du har erfaring med hund og positiv træning.

Jenny formidles ikke til storbyen, da vi mener hun ikke vil trives i dette miljø på nuværende tidspunkt. Jenny vil elske at der er en have som er forsvarligt indhegnet, samt nogen gode gåture i den rolige natur.

Kunne Jenny være noget for dig/jer og kan du give hende det liv som hun fortjener? Så send en ansøgning med lidt om dig, din hverdag/rammer samt gerne et telefonnummer til mailen adoption@dfas.dk

Fakta:

Navn: Jenny

Født: 17.08.2019

Køn: Hun, Neutraliseret

Vægt: 10 kg.

Befinder sig: Spanien

Adoptionsgebyr: 3500 kr.

Race: Podengo Mix

OBS! Ved interesse Kontakt os på: adoption@dfas.dk

Kontaktperson: Mette P.

Adoptionsgebyr: 3500 kr.

Læs mere på vores hjememside: www.dfas.dk

Vi er også på facebook: DFA – Danish friends of animals

  • Hund
  • Udlandet
  • 2770
  • Hun
  • Nej
  • Podengo Mix
  • 3500
  • adoption@dfas.dk

Danish Friends of Animals (DFA) blev stiftet i februar 2001. Vi er en nonprofit organisation, som udelukkende arbejder ved hjælp af frivillig og gratis arbejdskraft. Vi har alle sammen et fuldtidsarbejde eller studie ved siden af DFA. DFA er godkendt af Fødevarestyrelsen og har gennemgået et lovpligtigt kursus, så vi må formidle hundene dem videre til deres nye hjem. DFA hjælper primært i Grækenland og Spanien. Hvert år sender DFA dyrlæger af sted til udlandet for at neutralisere herreløse hunde og katte. Dyrlægerne bruger deres ferie på at arbejde og DFA betaler udgifterne til rejsen, medicin og operationsudstyr som bruges i forbindelse med operationerne. Det er en sej kamp for dyrene, både i Danmark og i udlandet. Men vi fortsætter kampen, i sær vores projekt “dyrlæger uden grænser” er vigtigt, fordi vores hovedopgave er at hjælpe hundene og kattene i de lande, hvor de befinder sig. Vi forsøger at holde antallet af de herreløse dyr nede, men det er en hård kamp da de lokale folk og myndighederne ikke er forstående og ikke deler vores syn på dyrevelfærd. Faktisk ser de ikke de herreløse dyr som noget der skal reddes, men ofte som affald. I Danmark hjælper DFA med at nedbringe antallet af herreløse katte via neutraliseringsprojekter, for desværre har vi stadig alt for mange herreløse katte herhjemme. Vi får ofte råb om hjælp fra andre steder i Europa. Nogle gange kan vi tilbyde et penge beløb til et specifik formål, andre gange kan vi sende dyrlæger. I Danmark støtter DFA kampen for en strammere dyreværnslovgivning og et specielt dyreværnspoliti. Vi ser dette som en nødvendighed, idet det danske politi ikke har de fornødne ressourcer til at klare dyreværnssagerne i Danmark. Derfor er vi medlem af DOSO.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

TILMELD DYREKLUBBEN NYHEDSBREV KLIK HER

Vi bruger cookies for at optimere din oplevelse på vores side mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk